Engagement logo hvid og orange
Tilbyd kandidaten det ekstraordinære
Hvordan tiltrækker man erfaring og lysende talenter? Læs om et af de stærke redskaber i kampen om de attraktive kandidater

”Hvad kan vi tilbyde, som kandidaten ikke kan få hos konkurrenten?”

Det er vanvittig svært for rigtig mange virksomheder at tiltrække stærke kompetencer, kandidater med erfaring og lysende talenter. Det kan være en opslidende proces. Især når ansøgerfeltet mest af alt minder om jorden efter en skovbrand … udtørret og livløst. 

Hvad er det så for frugtbare muligheder man trækker frem af skuffen og vinker kandidater om næsen med, som ikke er på menuen hos konkurrenten?

Der findes muligheder, som kan få virksomheden til skabe opmærksomhed og gøre sig til over for potentielle kandidater. Noget som ikke alle virksomheder har tænkt ind i deres strategi for at hente egnet personale.

Private sundhedsforsikringer er et godt eksempel på, hvordan virksomheder tilbyder noget ekstra. Det sikrer medarbejderen mod uforudsigelighed. ”Kommer du til skade, får vi dig hurtig på højkant igen.” Til alles glæde.

Et lignende, og af mange overset, sted at sætte ind i kampen om opmærksomhed hos mulige kandidater er via en socialordning.

Forestil dig, at en af dine dygtige og uundværlige medarbejdere løber ind i en sygemelding. Måske fordi vedkommende er kommet til skade, er blevet alvorlig syg eller på grund af sygdom i nærmeste familie. Hvad gør du? Afventer og ser, hvad der sker? Går i panik? Fordeler opgaverne på i forvejen pressede kollegaer?

Spørgsmålene er mange – hvornår kan medarbejderen komme retur? Hvad nu hvis det strækker sig over uger? Måneder?

Sygemeldinger er en tung post på budgettet. En ting er tabet af medarbejderens kompetencer og arbejdskraft mens sygemeldingen står på. En anden er omkostninger til oplæring af sidemanden, vikaren som overtager i en periode, eller i værste fald rekruttering af en ny medarbejder efter en evt. afskedigelse.

”Fortæl mig lige, hvor fordele er med socialordningen!”

Som virksomhed ved du, at du med en socialordning har mulighed for at få dine medarbejdere hurtigere tilbage i tilfælde af sygemeldinger. Faktisk op mod 50% hurtigere. Og så styrker det CSR.

Som medarbejder ved du, at der fra første færd bliver taget hånd om din situation og at der bliver arbejdet på at få dig tilbage til en hverdag, hvor du kan fungere. Det giver ro i maven.

Lad en socialordning blive en del af virksomhedens CSR, personalepolitik eller bare en del af den  værktøjskasse du bruger, når det handler om at passe godt på dine medarbejdere.

Dét skader i hvert fald ikke.