Er fastholdelse en del af din sygefraværspolitik?
De fleste virksomheder har en række nedskrevne politikker, som handler om hvordan man som ansat i virksomheden skal forholde sig til alt fra rygning til fridage samt kommunikation og gaver.
Mange virksomheder har desuden en sygefraværspolitik. Alle i virksomheden har naturligvis en god grund til at sikre så få sygedage som muligt og forebygge sygdom. Ikke mindst fordi det sætter fokus på medarbejderens trivsel som ofte er lig med glade medarbejdere.
Loven siger, at en medarbejder skal indkaldes til sygefraværssamtale inden der er gået 4 uger. Samtalen handler blandt andet om at få afklaret forventet længde af sygefravær og hvilke muligheder der er for at få medarbejderen tilbage på job.
I nogle tilfælde trækker sygefraværet ud. Tiden går uden leder og medarbejder har fået skabt konstruktiv dialog under fraværet. Medarbejderen ender måske i det tilfælde med at blive afskediget på grund af den samlede mængde fravær.
Hvordan holder man viden og kompetencer i virksomheden?
Vi hører ofte, at ledere beklager, at de mister kvalificerede og vellidte medarbejdere i forbindelse med længere sygefravær. Det betyder ofte, at viden og kompetencer forsvinder fra virksomheden.
Men sådan behøver det ikke at være. Der findes en lang række muligheder for at etablere støtte til en medarbejder, som ikke kan arbejde fuld tid på grund af et sygdomsforløb, en kronisk lidelse eller lignende.
I mange tilfælde er sagsbehandlingstiden dog meget lang. Ledere ytrer tit over for os, at sagen er strandet i jobcenteret. Det kan der være mange årsager til. Sagsbehandleren skal i de fleste tilfælde indhente erklæringer og samtykke fra flere instanser, før der kan udarbejdes et bæredygtigt beslutningsgrundlag. Og det tager tid.
I mange tilfælde afkorter vi sagsbehandlingstiden med op til 30%
Susanne Myhlendorph
I mange tilfælde er sagsbehandlingstiden dog meget lang. Ledere ytrer tit over for os, at sagen er strandet i jobcenteret. Det kan der være mange årsager til. Sagsbehandleren skal i de fleste tilfælde indhente erklæringer og samtykke fra flere instanser, før der kan udarbejdes et bæredygtigt beslutningsgrundlag. Og det tager tid.
Hvordan kan vi afkorte sagsbehandlingstiden med op til 30%?
Vi har hjulpet en del virksomheder med at afkorte sagsbehandlingstiden væsentligt. Det kan vi, fordi vi kender beskæftigelses-lovgivningen til fingerspidserne og fordi vi har erfaring med og rutine i at indhente alle nødvendige erklæringer og dokumenter. Det hele samler vi i en veldokumenteret rapport, som sagsbehandleren i jobcenteret direkte kan anvende som beslutningsgrundlag. Det letter sagsbehandlerens arbejde og sparer væsentlig tid.
Forarbejdet er med andre ord skabt allerede inden ansøgningen lander i jobcenteret.
Muligheden for den hurtige sagsbehandling bør være en del af jeres sygefraværspolitik. Det vil skabe motivation og højere grad af trivsel hos medarbejderen og sikre virksomheden et stærkere økonomisk ståsted i tilfælde af langtidssygemelding, hvor der er behov for støtte via jobcenteret.